OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Propan fakta

LPG eller propan – hvad er forskellen?

LPG, eller liquefied petroleum gas (flaskegas), er det almindelige handelsnavn for propan og butan. LPG er en kulbrinte, der fremstilles ved at raffinere det fra råolie. Propan er en kulbrinte, der fremstilles af råolie v.h.a. af raffinering.

AGA propan, fyldt på flasker af Lindes egne fyldningsanlæg i de nordiske og baltiske lande, er altid høj kvalitets 95 % propan (C3H8). I flasken er det i væskeform under tryk.

Trykket inde i en propanflaske er afhængig af den omgivende temperatur, normalt mellem 7 og 9 bar. Fyldningsgraden i propanflasker er 80 procent af flaskens kapacitet. Der er efterladt en ”gasbuffer” øverst i flasken, så der er plads til, at væsken kan udvide sig, hvis temperaturen stiger.

Propans egenskaber

  • Propan er en brændbar, farveløs gas.
  • Propan er 1,5 gange tungere end luft.
  • Propan er ikke giftigt, men har en kvælende effekt i store mængder.
  • Propan er naturligt lugtfri, men der er tilføjet et lugtstof af sikkerhedsmæssige årsager – for at advare brugere om mulige lækager.
  • Propan genererer ikke sod, når det brænder, så længe der er nok forbrændingsluft (sørg for god ventilation!).
  • Et kilo propan indeholder 12,8 kWh energi. Det betyder, at en 11 kg propanflaske kan producere over 140 kWh energi.

Hvis man bruger propan, når det er koldt, skal man huske at kontrollere, at flasken er fyldt med propan og ikke butan, der har en lavere fordampningskapacitet. AGA propanflasker er altid fyldt med høj kvalitets 95 % propan.

Hvad foregår der på et propan påfyldningsanlæg?

AGA propanflasker påfyldes på Lindes moderne genopfyldningsanlæg, hvor driften er styret af omfattende sikkerheds- og kvalitetsstyringssystemer. Alle flasker og ventiler gennemgår omhyggelige inspektioner i forbindelse med genopfyldningen.

Da flaskerne er standardprodukter, bliver de ikke nødvendigvis genopfyldt af deres oprindelige leverandør. Linde genopfylder vores flasker på vores lokale genopfyldningsanlæg i de nordiske lande. I overensstemmelse med gældende lovgivning sikrer opfyldningsanlæggene, at flaskerne er sikre og i god stand. Flaskerne inspiceres og vedligeholdes regelmæssigt i overensstemmelse med gældende lovgivning og standarder. Dette omfatter f.eks. udskiftning af ventiler samt kontrol af tæthed v.h.a. en hydraulisk tryktest. Slidte flasker bliver også sandblæst og ommalet. Hvis en flaske er for slidt til at blive genopfyldt, bliver den fjernet. Hver flaske vejes for at bekræfte, at mængden af gas er korrekt. Flaskerne testes også for lækager.

AGA propanflasker, der genopfyldes af Linde, kan let kendes, da de bliver opbevaret i skabe med AGA-logoet og advarselsskilte. I de nordiske lande har alle fyldte AGA propanflasker et plastikdæksel med AGA-mærket over ventilen.

Anvendelse

Problemer med at tilsætte kulsyre til vand?

Her er nogle af de mest typiske problemer, som vores kunder kan opleve, når de bruger danskvandsmaskiner.

  • Mængden af gas i vandet falder gradvist.
    Din gasflaske er tom, så du skal udskifte den, eller din gasflaske er for kold, så du må vente, indtil flasken bliver lidt varmere. Gasflasken må kun bruges ved stuetemperatur. Efter transport og hyppig brug kan flasken blive kold og mindre effektiv. Undgå at berøre flasken, hvis den er dækket med is.
  • Overløbsbakken fyldes hurtigt med vand.
    Der er for meget vand i flasken. Husk på ikke at fylde flasken over mærket for maksimal mængde.
  • Mængden af gas i vandet er lav, men gasforbruget er højt.
    Enten mangler pakningen på flaskeholderen, eller den lækker. Udskift pakningen. Du kan bestille nye fra vores kundeservice.

Hvordan rengør man en danskvandsmaskine og vandflasker?

  • For at rengøre en danskvandsmaskine skal man tørre den af med en fugtig klud. Man kan også bruge et mildt rengøringsmiddel.
  • Rens vandflasker i varmt vand med et mildt opvaskemiddel og skyl omhyggeligt. Opbevar tomme flasker uden låg på.
  • Vask aldrig vandflasker i en opvaskemaskine. Vandflasker kan kun tåle en maksimum vandtemperatur på 40°C.
  • Brug aldrig opløsningsmidler eller rengøringsmidler.

Hvad skal jeg huske på, når jeg laver danskvand?

Husk på altid at håndtere kuldioxidflasker forsigtigt og følg instrukserne på flaskerne:

  • Håndter flasken forsigtigt
  • Beskyt flasken mod unormal ophedning
  • Opbevar og transporter flasken med plastikproppen sat i
  • Flyt flasken til et sikkert sted i tilfælde af brand
  • Børn må ikke håndtere CO2-flasker.

Alle AGA CO2-flasker, påfyldt af Linde, er konstrueret i henhold til lovgivning og krav til trykbeholdere. På hver flaske er der en sikkerhedsventil (brudskive), der brister i tilfælde af brand, så kuldioxiden undslipper.

Kuldioxid er ikke en giftig gas, men den skal håndteres med respekt, da den fordriver ilten i luften. Lave koncentrationer kan føre til kredsløbsforstyrrelser, og høje koncentrationer kan resultere i bevidstløshed.

CO2 fakta

Hvad er CO2?

Kuldioxid (CO2) er biologisk set meget vigtig og spiller en vigtig rolle i Jordens klima.

Kuldioxid dannes i kroppen og frigøres, når vi ånder. I naturen omdanner planter kuldioxid til vand og sukker gennem fotosyntese. Det, der ikke kan oplagres, omdannes igen, ofte til cellulose, stivelse og fedt.

Under normale betingelser er der en tilnærmet balance mellem den kuldioxid, der frigøres ved åndedræt og forbrænding, og den kuldioxid der bindes gennem fotosyntese. Når der afbrændes fossile brændstoffer, forstyrres denne balance, og der dannes drivhusgasser, hvilket bidrager til global opvarmning og forstyrrelser i Jordens økosystem.

Kuldioxid er lugtfri og farveløs ved normale temperaturer. Ved lave temperaturer omdannes gassen til en fast form, såkaldt kulsyresne eller tøris. Ved normalt tryk sublimeres tøris til gasformen. Kuldioxid er let opløseligt i vand og danner da en vandopløsning, der indeholder den svage syre, kulsyre, H2CO3. Fermenteringsmidler danner kuldioxid, der danner små gasbobler i bagværk. Som konserveringsmiddel er kuldioxid kendetegnet ved E-nummeret E 290.

Hvad foregår der på et CO2 påfyldningsanlæg?

AGA CO2-flasker fyldes på Lindes moderne genopfyldningsanlæg i Estland. Flaskerne bliver kontrolleret omhyggeligt, og der gennemføres regelmæssigt vedligeholdelse i overensstemmelse med lovgivning og standarder. Sikkerhedsventiler bliver udskiftet, flaskerne bliver testet for lækager, og slidte stålflasker bliver sandblæst og malet over. Defekte flasker bliver fjernet. Hver flaske kontrolleres for at sikre korrekt gasflow, og ventilen får påsat plastikfilm.

Hvor bruges CO2?

Kuldioxid (CO2) bruges i mange forskellige sammenhænge og i mange industrielle applikationer. Kuldioxid findes i mange forskellige industrier, hvor den skal leve op til mange forskelligartede krav.

Nedenfor vises nogle eksempler.

Karbonering
Kuldioxid får sodavand og vand til at boble. Gassen tilføres drikkevaren og opløses i væsken under højt tryk. Når drikkevaren åbnes, frigøres trykket, kuldioxiden frigøres fra væsken, og der dannes bobler.

Frysning af madvarer
Kuldioxid i væske- eller gasform bruges i fødevareindustrien til nedkøling, lynfrysning og nedkøling under transport. I fast form kaldes kuldioxid kulsyresne eller tøris.

Brandslukkere
Kuldioxids inaktive egenskaber gør den ideel til brug i brandslukkere. Kuldioxid slukker branden ved at nedkøle og fjerne luften.

Medicin
Kuldioxid bruges bl.a. ved artroskopiske operationer. Den kan også føjes til ilt for at stimulere patientens åndedræt.

CO2-forbrug

Hvad skal man huske på, når man bruger CO2?

Husk på altid at håndtere kuldioxidflasker forsigtigt og følg instrukserne på flaskerne:

  • Håndter flasken forsigtigt
  • Beskyt flasken mod unormal ophedning
  • Opbevar og transporter flasken med plastikproppen på
    Flyt flasken til et sikkert område i tilfælde af brand
  • Børn må ikke håndtere CO2-flasker.

Alle AGA CO2-flasker, påfyldt af Linde, er konstrueret i henhold til lovgivning og krav til trykbeholdere. På hver flaske er der en sikkerhedsventil (brudskive), der brister i tilfælde af brand, så kuldioxiden undslipper.

Kuldioxid er ikke en giftig gas, men den skal håndteres med respekt, da den fordriver ilten i luften. Lave koncentrationer kan føre til kredsløbsforstyrrelser, og høje koncentrationer kan resultere i bevidstløshed.

Klimakompenseret CO2

Hvorfor valgte I Taking Root-projektet?

I samarbejde med konsulentfirmaet Zeromission har vi identificeret passende projekter beregnet til at modregne produktets emissioner. Vi tog derefter beslutningen om at investere i Taking Root, et certificeret træplantningsprojekt med base i Nicaragua, via PlantVivo. Ud over kompensation var det vigtigt for os at identificere et pålideligt, effektivt projekt, som skaber reel værdi og har en positiv klimapåvirkning.

Projektet Nicaragua Taking Root garanterer, at træerne plantes på en bæredygtig måde, og det har en direkte indflydelse på klimaet og sikrer den biologiske mangfoldighed med forskellige arter og dyrkningsmetoder. Træerne binder også vand, hvilket forhindrer jordskred og giver skygge til dyr såvel som planter.

Ud over at projektet hjælper miljøet, så er det også til gavn for lokalsamfundet. Lokale landmænd tilbydes regelmæssige betalinger til gengæld for omhyggeligt plantede og vedligeholdte træer. Lidt over 600 små landbrug er involveret i projektet i øjeblikket.

Hvad menes der med 110 % klimakompensation ved træplantning?

Træer binder og opbevarer kuldioxid naturligt gennem fotosyntesen. Det betyder, at det, som udledes af vores produkt i form af kuldioxid (det vil sige kuldioxidækvivalenter), absorberes fra atmosfæren og bindes, mens træerne, der bliver plantet som en del af Nicaragua Taking Root-projektet, vokser. Fotosyntesen binder kuldioxid fra atmosfæren, hvilket renser luften.

Hvorfor besluttede I at plante træer i Nicaragua?

Der er to hovedårsager til, at vi valgte netop dette projekt:

  • For det første er det vigtigt at investere i træplantningsprojekter, der ellers ikke ville være blevet udført (dette adskiller sig fx fra træplantning i visse nordiske lande, hvor genplantning efter fældning er et lovkrav).
  • For det andet vokser træerne, der plantes nær ækvator, hurtigere, og da den største optagelse af kuldioxid finder sted i vækstfasen, gavner dette klimaet hurtigere og mere effektivt.

Ud over den positive indvirkning på klimaet så vi også en mulighed for at støtte lokalsamfundet.

Hvad betyder Grøn CO2?

AGAs grønne CO2-koncept har tre hovedkomponenter:

  1. Vi identificerer vores samlede miljøaftryk
    Vi har engageret både interne og eksterne eksperter (U&We) med henblik på at identificere alle emissioner, der er forbundet med vores produkts livscyklus, baseret på den internationale standard ISO-14021, som spænder over råvarer, produktion, distribution og forbrug samt emissioner forbundet med relaterede aktiviteter som fx ture foretaget af salgsrepræsentanter og håndtering af emballagematerialer. Dette har gjort det muligt for os at identificere produktets samlede CO2-fodaftryk (kuldioxidækvivalenter). Desuden verificeres processen og dataindsamlingen af en ekstern, uafhængig tredjepart (KPMG).
  2. Vi tilstræber at reducere vores emissioner
    Baseret på analyserne har vi identificeret en række forbedringsområder for at reducere vores emissioner. Processen med at identificere nye, smartere løsninger og foranstaltninger for yderligere at reducere vores miljømæssige fodaftryk er blevet prioriteret og er en løbende process.
  3. Vi binder mindst 110 % af vores emissioner
    Vi opvejer vores emissioner ved at plante træer, der binder kuldioxid fra atmosfæren, når de vokser. For yderligere at reducere vores klimapåvirkning i atmosfæren har vi valgt at kompensere 10 % ud over vores miljøpåvirkning. Dette betyder, at produktet er klimapositivt.

Hvordan kan I garantere, at jeres CO₂ er klimapositivt?

Vi kan garantere, at vores kuldioxid er klimapositivt på følgende måder:

  • vi overholder verdens eneste uafhængige standard om klimaneutralitet – ISO 14021 – og arbejder sammen med en uafhængig, erfaren rådgiver, U&We, for at udføre og rapportere vores analyse af produktets miljømæssige fodaftryk.
  • vi har opfordret KPMG til at gennemføre en uafhængig undersøgelse for at verificere vores dataindsamling og beregninger
  • i samarbejde med konsulentfirmaet Zeromission har vi identificeret passende produkter, der sigter mod at modregne produktets emissioner, og vi har valgt at investere i Taking Root, et certificeret træplantningsprojekt med base i Nicaragua, via PlantVivo. Ved at opveje 110% af produktets emissioner sikres det, at det klimapositivt.

Hvorfor fokuserer I på grønt kuldioxid?

Flere og flere af os er opmærksomme på problemerne forbundet med anvendelse af engangsplastik, og hvordan det bl.a. forurener verdens have og har langvarige konsekvenser for dyre- og plantelivet. Det er i stigende grad kendt, at brug af kulsyreholdigt vand i hjemmet betyder, at der skal købes langt færre engangsplastflasker, hvilket reducerer transport og sparer penge.

Vi ønskede at gå et skridt videre og opnå en fordel i forhold til vores konkurrenter ved at tilbyde forbrugeren klimapositivt kuldioxid.

Vores engagement i Taking Root-projektet betyder, at vi udligner mere, end vi udsender, ved at plante træer. Ved at opveje 110 % af vores emissioner ved at plante træer, som binder kuldioxid fra atmosfæren, når de vokser, bidrager vi til positiv klimapåvirkning. Dette betyder, at produktet kan klassificeres som klimapositivt.